Handelsbetingelser
Generelle oplysninger
Juridisk navn: Byg & Stil A/S
CVR-nr.: 34481970
Adresse: Stykgodsvej 7, 9000 Aalborg
E-mail: info@bygogstil.dk
Tlf.: +45 96 31 28 28
Omfang
Byg & Stil A/S er en 100% danskejet webshop med et erfarent salgs- og serviceteam bag. På baggrund af vores mangeårige erfaring med byggematerialer ved vi, hvad der sker indenfor byggeri og indretning. Vi er hele tiden på udkig efter nye og spændende produkter, hvor genbrugs- og bæredygtige materialer vil have vores fokus. Vores udvalg spænder vidt – lige fra de lidt mere ”rå” byggematerialer til brugskunst, møbler og velvære. Du finder derfor både fliser, gulv og lofter samtidig med, at du også kan forkæle dig selv med sæber og duftlys på én og samme webshop. Byg & Stil A/S handler både med lagervarer, bestillingsvarer og specialfremstillede varer til den private kunde i hele Danmark. Bestillingsvarer er en vare, som vi først bestiller hos vores leverandør, når varen bliver bestilt på vores webshop. Specialfremstillede varer hos Byg & Stil A/S er en vare, som KUN bliver produceret efter kundens mål og ønske. Flere af vores produkter bliver produceret i Danmark, men vi får også varer fra hele verden. Alle varer er nøje udvalgt med sans for kvaliteten.
Nærværende handelsbetingelser er gældende for alle køb, der foretages i Byg & Stil A/S’ webshop.
Bemærk, at vilkår fremhævet med fed, er udtryk for en fravigelse af de almindeligt gældende regler i henhold til forbrugeraftaleloven eller vilkår, som du som forbruger skal være særligt opmærksomme på.
Fremgangsmåde
Varer udvælges til indkøbskurven ved at klikke på knappen “LÆG I KURV” og kan efterfølgende fjernes fra indkøbskurven ved at gå ind på siden ”KURV”. Derved kan man rette antal af varer eller fjerne varer. Ønskes der ændringer til en specialfremstillet vare, kræver det, at du fjerner varen fra kurven og laver bestillingen på ny. Købet afsluttes ved at klikke på ”GÅ TIL KASSEN”, acceptere Byg & Stil webshops handelsbetingelser og gennemføre betalingen.
Det skal bemærkes, at opmåling af specialfremstillede varer samt korrekt model- og farvevalg i forhold til specialfremstillede varer er dit ansvar og kan ikke ændres efter ordreafgivelse.
Kort tid efter bestillingen vil du modtage en bestillingsbekræftelse pr. e-mail med angivelse af de registrerede oplysninger. Når vi har godkendt din bestilling, og varerne er afsendt, fremsendes en faktura pr. e-mail, hvorefter købet anses som endelig afsluttet.
Vi gemmer oplysningerne vedrørende din bestilling i vores system. Du kan udskrive disse handelsbetingelser samt din bestillingsbekræftelse og faktura, som udsendes pr. e-mail. Ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte vores kontor på info@bygogstil.dk eller +45 96 31 28 28.
Betaling og priser
Byg & Stil A/S modtager online betalinger med: Dankort, Visa/Dankort, Visa, Mastercard, Mobilepay Online, Paypal, ApplePay. Ved betaling med Visa Electron og Mastercard Debit, som er debitkort, vil betalingen blive reserveret på din konto i overensstemmelse med vilkårene for dit kort, indtil vi trækker eller afviser betalingen. Alle beløb på hjemmesiden er inklusive moms.
Hjemmesiden bruger følgende valutaer til prissætning:
- Danske kroner (DKK)
- Alle priser er inkl. moms
Byg & Stil A/S benytter en sikker betalingsserver, der krypterer alle oplysninger med SSL protokol, hvilket betyder, dine data er sikre og ikke kan læses af andre udefrakommende.
Beløbet for varerne trækkes først, når varerne sendes. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.
Anyday betalingsmuligheden er tilgængelig for køb på 300,- DKK eller mere. Når du vælger at betale med Anyday, trækker vi den første betaling, når din vare afsendes. Efterfølgende vil du betale en månedlig ydelse den sidste hverdag i hver måned. Antallet af månedlige ydelser starter fra fire måneder og kan variere afhængigt af din valgte betalingsplan. Størrelsen på hver ydelse bestemmes af din ordres samlede beløb, din valgte flexydelse og den specifikke betalingsplan, du har valgt. Husk, at hvis du betaler alle rater til tiden, påløber der ingen renter eller gebyrer. Skulle du returnere dit køb, vil din aftale med Anyday automatisk blive annulleret. Yderligere detaljer og vilkår for brug af Anyday kan findes her: https://da.anyday.io/terms-conditions/shopper
Hvis der er tale om specialfremstillede varer, trækker vi betalingen, når udførelsen påbegyndes, og vi har sendt dig en leveringsdato.
Der tages forbehold for pris- og korrekturfejl, sortimentsændringer, ændringer i valutakurser, eventuelle afgiftsændringer, udsolgte varer og prisstigninger på råvarer.
Levering
Normal leveringstid er 1-3 arbejdsdage. Bemærk, at leveringstiden for bestemte produkter kan være længere. Dette gælder særligt for varer, der er specialfremstillet, f.eks. gardiner, New Yorker vægge og døre, markiser m.v. lavet efter dine specifikationer. Den forventede leveringstid er specificeret inde på den enkelte vare.
Er der specielle forholdsregler omkring leveringen, skrives de i bemærkningsfeltet ved bestilling.
Flere varer på samme ordre vil ikke nødvendigvis blive leveret samtidigt, da varerne kan blive leveret fra forskellige lagre og transportører.
Alle leverancer fra vores eget lager foretages med danske transportfirmaer. Forsendelser under 20 kg, som er lette at håndtere, kan leveres som pakkepost eller hjemmelevering.
Er en vare i restordre og kan bestilles, vil det fremgå direkte på produktsiden, samt i din ordrebekræftelse. Indeholder din ordre både lagerførte varer og varer i restordre, vil den først blive afsendt, når alle varer er på lager.
Fylder bestillingen mere end pakkecentralen kan håndtere, som er over 25kg, bliver ordren sendt med danske transportfirmaer. Tilbyder transportøren Track and Trace, vil dette nummer fremgå i din mail eller sms.
Enkelte varer sendes direkte fra leverandørens lager.
Leveringer med vognmand leveres til den leveringsadresse, der er specificeret på ordren og foretages altid til fortovskant eller til det nærmeste sted, hvor det er muligt at aflæsse en palle fra lift på lastbil.
Der leveres i Danmark og til brofaste øer. Der kan dog foretages forudgående aftale om levering til nærmeste havn, hvorefter du selv skal sørge for den videre fragt samt medhørende fragtomkostning. Ønskes en sådan aftale, kontaktes kundeservice på info@bygogstil.dk eller +45 96 31 28 28 inden ordreafgivelse.
Fragtprisen er afhængig af de varer, der bestilles, og fragtprisen vil altid fremgå af din indkøbskurv. På enkelte varer kan der forekomme ekstra fragttillæg, dette vil fremgå af din kurv.
Du skal straks ved modtagelsen kontrollere varen for evt. fragtskader samt antal. Evt. fragtskader skal meddeles til os på info@bygogstil.dk eller på +45 96 31 28 28. Kontrol af varer herunder korrekt mål, farve, model mv. skal foretages hurtigst muligt efter modtagelsen og inden montering.
Fortrydelsesret
Som forbruger har du 30 dages fortrydelsesret på varer, der ikke er specialfremstillede. Det betyder, at du kan fortryde dit køb i op til 30 dage efter, at du har modtaget varerne.
Der er dog ikke fortrydelsesret på specialfremstillede varer, dvs. varer som er fremstillet efter dine specifikationer og derved har fået et tydeligt personligt præg herunder eksempelvis målsyede gardiner.
Fortrydelsesfristen for varer, der ikke er specialfremstillede, løber fra det tidspunkt, hvor du har den sidste vare fra din ordrer i hænde, forudsat du har fået de nødvendige oplysninger i henhold til forbrugeraftaleloven. Varen skal altså være blevet afleveret hos dig eller f.eks. hentet på posthuset. Falder fortrydelsesfristens sidste dag i en weekend eller på en helligdag, udløber fristen den førstkommende hverdag. Perioden, inden for hvilken du kan fortryde købet, er hele dage. Det er tilstrækkeligt blot at informere os om, at du ønsker at udnytte fortrydelsesretten inden udløbet af de 30 dage.
Ved fortrydelse af købet beder vi dig sende en e-mail til info@bygogstil.dk med de oplysninger, der også er nævnt under punktet “Reklamation”. Du er ikke forpligtet til at oplyse om årsagen til, at fortrydelsesretten benyttes, men du skal gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Købet kan ikke fortrydes ved blot at undlade at modtage eller indløse forsendelsen.
Det er muligt at udfylde en returneringsformular på hjemmesiden under ”KUNDESERVICE”. Så snart vi modtager din besked om fortrydelse, kvitterer vi for modtagelsen heraf pr. e-mail. Varen skal returneres uden unødig forsinkelse og senest 30 dage efter, at du har givet os meddelelse om benyttelse af fortrydelsesretten.
Returnering skal ske til vores fysiske lager i Aalborg:
Byg & Stil A/S
Kranvej 1
9000 Aalborg
Du bærer risikoen for varen, indtil den kommer frem til os.
Visse varer kan i kraft af deres art ikke returneres med normal post. Det gælder for varer, der vejer mere end 20 kg. samt varer, der er meget omfangsrige og uhåndterbare.
Du skal selv finde en vognmand, der vil håndtere varen, og du skal selv afholde returomkostningerne i forbindelse med tilbagelevering af varerne.
Bemærk, at vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil du har fremlagt dokumentation for at have returneret varerne, eller vi har modtaget varerne retur. Manglende original emballage kan muligvis udgøre en værdiforringelse så for at være sikker på, at du kan få alle pengene retur, anbefales det, at varen returneres i original emballage. Du må ikke påklistre mærkater eller skrive direkte på producentens salgsemballage. Dette skal ske på fragtemballagen.
Bemærk desuden, at du ved køb af varer i webshoppen kan komme til at hæfte for en evt. forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskab, og hvordan den fungerer. Du må ikke tage den i egentlig brug. Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur afhængig af varens handelsmæssige værdi. Evt. værdiforringelse af varen vil blive fratrukket tilbagebetalingen.
Finder vi, at betingelserne ikke er opfyldte for, at du kan benytte dig af fortrydelsesretten, eller trækker vi et beløb for værdiforringelse, kontakter vi dig pr. e-mail med en begrundelse herfor.
Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.
Reklamation
Købelovens mangelsregler finder anvendelse ved køb på webshoppen. Det vil sige, at du har to års reklamationsret.
Ved modtagelse af varen vil vi anbefale, at du hurtigt undersøger den for at sikre, at den er i overensstemmelse med det bestilte.
Reklamationen er alene, hvis manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
Reklamationsretten er begrænset af varens naturlige holdbarhed (dette gælder f.eks. batterier).
Såfremt du konstaterer en mangel ved en vare, skal du reklamere til Byg & Stil A/S inden for rimelig tid efter, at du har opdaget den. Reklamerer du inden to måneder efter, at du har opdaget manglen, bliver reklamationen altid betragtet som rettidig.
Hvis reklamationen er berettiget, vil Byg & Stil refundere fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger. Hvis du vælger en anden og dyrere leveringsform end den levering, som Byg & Stil A/S har tilbudt, skal Byg & Stil A/S alene dække levering som tilbudt af Byg & Stil A/S.
Hvis du ønsker at reklamere over en vare, anbefales det, at du enten udfylder vores reklamationsformular under ”KUNDESERVICE” eller sender os en e-mail til info@bygogstil.dk med nedenstående oplysninger:
- Navn
- Vejnavn og husnummer
- Postnummer og by
- Telefonnummer (hvor du kan træffes i dagtimerne)
Om varen (finder du i den e-mail, du modtog, da du bestilte varen):
- Ordrenummer
- Varenummer
- Varenavn
- Årsag til returnering ved reklamation
Hvis en vare konstateres defekt ved leveringen, så anbefaler vi, at du anvender den originale emballage til returforsendelsen. Derudover anbefaler vi, at salgsemballagen medsendes.
Venligst undgå at påklistre mærkater eller skrive direkte på salgsemballagen, men anvend fragtemballagen til dette.
Gavekort
Gavekort købt på bygogstil.dk kan bruges til køb på bygogstil.dk. Der er ingen begrænsninger for, hvornår gavekortet senest skal bruges. Gavekortet er kort sagt gyldigt lige så længe, der er penge at handle for.
Gavekort købt på bygogstil.dk sendes på mail som en PDF-fil, umiddelbart efter køb til den angivne e-mailadresse på ordren. Sørg derfor for at kontrollere, at du har modtaget e-mailen, efter du har udført dit køb af gavekort.
Gavekortet betragtes som kontanter og kan benyttes til betaling fra ihændehaveren uden identifikation. Til betaling med gavekort på bygogstil.dk indtastes gavekortnummeret samt CV2-koden, der er angivet på kortet.
Bortkomst eller misbrug af gavekortet er dit ansvar og din egen risiko. Du skal således selv bære eventuelle tab i den forbindelse. Bortkomne gavekort eller misbrug af gavekort erstattes ikke af byg og stil A/S.
Såfremt du har tabt dit gavekort eller har mistanke om misbrug, og du stadig har gavekortnummeret og CV2-koden, kan du kontakte kundeservice på info@bygogstil.dk eller +45 96 31 28 28, med henblik på spærring af kortet.
Gavekortet kan ikke byttes til kontanter.
På vores hjemmeside kan du altid tjekke beløbet på dit gavekort, således du hele tiden er ajour med saldoen. Dette gøres under min konto – Gavekort.
Ansvar
Byg og Stil A/S er ikke ansvarlig for forsinkelser eller manglende opfyldelse af aftalen af grunde som skyldes force majeure, herunder pludselig opstået sygdomsudbrud, strejke, lock-out, krigstilstand, statsindgreb, mangel på transportmidler, vareknaphed, herunder som følge af pandemiudbrud, fejl fra fragtfører og speditør samt udeblivelse af leverance fra Byg & Stil A/S’ underleverandører. Byg og Stil A/S er således fritaget fra at opfylde sine forpligtelser, så længe force majeure-situationen foreligger. Byg og Stil A/S’ erstatningsansvar er ved alle erstatningskrav begrænset til et beløb svarende til prisen på den vare, du har købt.
Persondatabeskyttelse
Vi lever op til gældende regler og bestemmelser i persondataloven og vil gerne give dig en god og tryg oplevelse, når du handler hos os på bygogstil.dk samt tilmelder dig et nyhedsbrev fra Byg og Stil A/S. Læs mere om vores politik vedr. persondatabeskyttelse
Cookies
Ved at benytte denne hjemmeside www.bygogstil.dk, accepterer du, at vi bruger cookies. Læs mere om cookies og privatliv her
Klageadgang
Såfremt du vil klage over dit køb, bedes du rette skriftlig henvendelse til vores kundeservice via info@bygogstil.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til:
Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.naevneneshus.dk
Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her –http://ec.europa.eu/odr
Handelsbetingelserne er senest opdateret i nov 2021.
Handelsbetingelserne kan ændres ensidigt af Byg & Stil A/S.
Kontaktoplysninger
Denne hjemmeside er drevet og ejet af:
Byg og Stil A/S
CVR 34481970
E-mail: info@bygogstil.dk
Telefon: +45 96 31 28 28
Du kan også kontakte vores kundeservice ved evt. spørgsmål.
Byg og Stil A/S
Stykgodsvej 7
9000 Aalborg
CVR-nr.: 34481970
E-mail: info@bygogstil.dk
Tlf.: +45 96 31 28 28